Protest

30 05 2011

Jeg vil gerne protestere! Reformpakken 2020: Max 5 års fleksjob for folk under 40 [1,2,3]. Jeg ved godt at forligspartierne har lovet at dem der er i fleksjob nu ikke bliver berørt af den nye ordning. Men jeg vil stadigvæk gerne protestere!

Mit fleksjob har gjort at jeg har haft et forholdsvis normalt arbejdsliv, og har altså hjulpet mig til ikke at føle mig konstant syg. Det er en utroligt stor hjælp når man sidst i 20’erne i slutningen af en uddannelse får konstateret en kronisk lidelse, at man har mulighed for at bevare eller opbygge en kontakt til arbejdsmarkedet. Og det giver da ikke mening at ja, du har mulighed for at få et fleksjob, når du får en kronisk lidelse som 25-årig, men så fjerner vi det, når du fylder 30. Hvis du så selv kan klare dig i 10 år, kan det være vi vil hjælpe igen når du fylder 40?!?

Nu er loven jo ikke vedtaget endnu, og jeg har ikke haft mulighed for at nærlæse lov-teksten (er den egentlig færdigt-skrevet?), og på nogle af nyhederne har det lydt som om aftalen er 5 år ad gangen (men det giver ikke rigtig mening, for i øjeblikket er det jo en årlig re-vurdering), så det kan jo være det slet ikke er så galt…

Jeg tror i øvrigt ikke jeg vil brokke mig over den del med at tilskuddet skal reguleres med størrelsen af lønnen, så de største tilskud bliver givet til personer med den laveste løn. Jeg ved endnu ikke præcis hvordan de har tænkt sig at regulere. Jeg kan ikke lige forestille mig en fornuftig model, men overordnet er jeg sådan set ikke imod…

  1. Se hvad Reformpakken 2020 betyder for dig, side 7, Avisen.dk, 23. maj 2011
  2. Gigtforening kalder fleksjobændring en katastrofe, DR Nyheder, 25. maj 2011
  3. FAKTA: Den samlede 2020-aftale inklusiv vækstpakken, Politiken.dk, 27. maj. 2011
Advertisements

Actions

Information

2 responses

31 05 2011
Trine K. Christiansen

Jeg kan kun erklære mig enig – men det var du nok ikke i tvivl om.

Jeg har gjort alt hvad jeg kan, for at min fleksjobssag skal nå at blive afsluttet inden loven bliver vedtaget, men jeg er bange for at jeg ender i arbejdsprøvningsmareridtet, fordi kommunen ikke vil tildele nogen fleksjob mens de venter på loven.

Der skal først stemmes om den del af 2020-planen efter sommerferien, så jeg er slet ikke sikker på at den endelige lovtekst er færdigskrevet og der sker jo også det at fra 5. juni har V, K, O og Pia Christmas-Møller ikke flertal længere, da Malou Aamund stopper for V, men da hun blev valgt ind for Liberal Alliance, er det dem der får et nyt mandat.

Planen er at det skal træde i kraft 1. januar 2012 eller muligvis sammen med førtidspensionsændringerne – det kommer an på hvad forligskredsen bliver enige om.

31 05 2011
Bumlebi

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke. Det har jeg sikkert gjort før uden at det hjalp, men det kan jo være det hjælper denne gang!

Og så i øvrigt tak for info, når nu jeg ikke helt havde styr på lov-arbejdet.

Har de for øvrigt ikke også vedtaget at statens bidrag sættes ned mens kommunens bidrag øges, eller kommer det også med i den nye pakke? For det er da i hvert fald ikke et incitament for kommunen til at bevilge fleksjob 😦

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s




%d bloggers like this: