Så gik der tid med det

9 02 2014

Sidste weekend: Et sørøverskib, en raket, noget vasketøj og en masse lego

Oscar brugte starten af sidste uge på at ligge syg. Fredag var han af sted i børnehave igen (kort dag) og så har han ellers brugt weekenden til at komme ovenpå igen. Det vil sige at vi faktisk mest har slappet af. Set lidt fjernsyn (mest Tom og Jerry), spillet lidt iPad, lavet lidt mere (1½) af vores “kreativ julekalender projekter” og så har vi skilt lego ad og samlet lego…

Måske skulle jeg finde nogen billeder…

Oscar bygger Lego

Skil Lego robot ad; byg Lego bil! 1. februar 2014.


Sørøverskib

Sørøverskib fra Shanes julekalender 2012, bygget 2. februar 2014.

Jeg har også en video af en Oscar, der sidder og maler, men jeg tror lige den skal klippes lidt kortere…

Hverdage Uge 6

Jeg tror den her uge lignede de fleste… Eller det vil sige Oscar gik i børnehave, og Mads og jeg gik på arbejde, men udover det så havde jeg faktisk også lidt travlt. Oscar og jeg var til musik mandag, og det var rigtigt godt, og så var vi forbi fiskemanden og hente fiskefileter på vej hjem, og det var også godt. Tirsdag var jeg til yoga. Det var dejligt; det havde jeg savnet. Onsdag havde jeg besøg af en vvs-mand. Ikke videre interessant. Torsdag var jeg til træning, og så var jeg i Skanderborg og spise frokost med min mor og min søster på Sørens, hvilket var alletiders 🙂

Denne Weekend: Morfar, Mormor, Teater og Farmor og Niels

Fredag blev Oscar hentet af sin morfar og mormor, så hans mor (det er mig) kunne have veninde-besøg og hygge og drikke rødvin. Og det var rigtigt hyggeligt. Det var nogle veninder jeg ikke havde set længe, men som jeg til gengæld har en lang historie med, så det var rart at blive opdateret 🙂 Lørdag morgen hentede jeg rundstykker og tog med til Morfar og Mormor og Oscar og så hyggede vi over rundstykkerne og var en tur på legepladsen. Om eftermiddagen var vi i teateret og se Ret Tit Borte Tit. Det var i musikhuset, og det var første gang Oscar var i teateret, og det var rigtig godt. Vi gik også lige forbi Filuren, og jeg har lige tjekket deres web site. Det kunne godt være at Oscar og jeg skal til og noget mere i teateret 🙂 Søndag var Oscar ude og besøge Farmor og Niels, og Mads og jeg var også inviteret derud og spise, så det har været en rigtigt hyggelig dag.

Advertisements




Månedens Kvæk

4 02 2011

Er kommet frem til at det nok omtrent er en gang om måneden jeg får opdateret – så er det sådan. Jeg skriver mange indlæg i tankerne. Nogle af den sidste månedes ikke-indlæg var

  • Det om politik med en indledning om hvorfor jeg egentlig havde besluttet ikke at skrive om politik i bloggen. Det handlede om hvor svært det er at finde ud af hvor man skal sætte sit kryds, når hovedet er blevet radikalt, men hjertet stadig hører til på yderste venstrefløj…
  • Et om en mærkelig morgen hvor jeg blev forsinket tre gange og så endelig nåede afsted, fik afleveret Oscar, kom på arbejde, klarede et super-hurtigt telefon-review, og så blev ringet op af vuggestuen og måtte tilbage og hente en syg Oscar indenfor halvanden times tid.
  • Søvn-statistik-indlægget om at jeg havde prøvet at skrive ned hvornår Oscar sov, og var kommet frem til noget med i gennemsnit 9½ times nattesøvn og 3 timers eftermiddagslur, så jeg synes i hvert fald ikke han skulle puttes før kl. 20. Og noget med oppe ca. hver anden nat. Det er dog skiftet lidt tror jeg, så hans nattesøvn er lidt længere og middagslur lidt kortere, men det bliver jo nok ved med at ændre sig.

Der var også et om bøger og sikkert en hel masse spændende som jeg har glemt… Måske et om julefrokoster? Jeg var i hvert fald til en rigtig hyggelig julefrokost sidste lørdag, og jeg skal til en igen i morgen 🙂





Julekort 2010

22 12 2010

Kære _____________

Glædelig jul og godt nytår.

Julegaverne er købt og vi har bagt pebernødder (fik hjælp af vore weekend-gæster). Vi mangler bare lige at skrive det her julekort, og så er vi klar til at slappe af og holde jul.

Oscars 2. jul bliver sammen med mormor og morfar, moster og fætre, og i år er han stor nok til at gå om juletræ. Han er blevet god til at gå, men er stadig ikke helt sikker, så han vil helst holde i hånd. Det plejer vi heldigvis også når vi går om juletræ 🙂

Håber også I får en rigtig hyggelig jul og hils omkring jer.

Kærlig hilsen Bolette

PS Og så får I lige det her billede med:
Oscar 2. December 2010





10 måneder

1 08 2010

Oscar er 10 måneder i dag. Lige pludselig ved jeg slet ikke hvor tiden er blevet af. Han starter i vuggestue på tirsdag. Jeg startede på arbejde for en måned siden. Den tid er også gået hurtigt. Det har heldigvis været stille og roligt at starte i en ferie-periode, men det bliver nu også hyggeligt når der kommer lidt flere folk tilbage fra ferie i morgen. Har været på familiebesøg i Nordjylland i weekenden; kunne godt bruge en fridag i morgen 🙂 Har egentlig ikke så meget nyt at fortælle, men havde lige 5 minutter tilovers. Hm, jeg tror jeg vil sætte mig ind og læse lidt videre i min fødselsdagsgave, ‘Indvandreren’ af Olav Hergel. Skriver igen, når jeg har fået taget et billede af vores nye puslespils-rod!





Hej Blog

13 05 2010

Det er vist ved at være længe siden, så jeg syntes lige jeg ville sige hej til min blog. Hej.

Oscar

er blevet 7 måneder, 75 cm, sidder selv og har fået sin første tand. Hans mor synes han er dejlig og tager masser af billeder.
Flyverbaby Plaskebaby Glad for Fodbold
'Kravlet' Baglæns Væk fra Legetøjet Guitar Hero i Rock Band T-shirt Sidder Selv
Hun har også opdateret hans hjemmeside, selvom hun stadig ikke rigtig er tilfreds – og den er vist heller ikke helt up-to-date.

Puslespillet

med for mange elefanter på Noas Ark er blevet færdigt. Det tog lang tid, for det blev rullet sammen i et par uger undervejs.
Noahs Arc Jigsaw 2010-04-05 Noahs Arc Jigsaw 2010-04-22 Noahs Arc Jigsaw 2010-05-10
Der er nu en del med den ark der er mere mærkeligt end antallet af elefanter… Næste projekt er et orkester; også kun 2000 brikker; ikke gået igang endnu.

Bøger

er jeg i gang med masser af på en gang. Noget værre rod!

  • ‘Java Web Services – Up and Running’ af Martin Kalin er jeg godt i gang med. Den er helt godt skrevet og på et fornuftigt niveau, og jeg er med i en læsegruppe, så jeg tror på at jeg snart har læst den.
  • ‘Head First Design Patterns’ af Eric Freeman & Elisabeth Freeman er jeg også et godt stykke inde i. Den er lidt overpædagogisk, hvilket irriterede mig i starten, men det har den fordel, at man kan lægge den fra sig og komme tilbage et par måneder senere og fortsætte hvor man kom til uden at føle man har misset nogen sammenhæng…
  • ‘Vidunderlige Uger – 10 Skridt i dit Barns Mentale Udvikling’ er en interessant bog om hvornår børn begynder at forstå forskellige ting og med gode ideer til lege der kan være gode på forskellige tidspunkter. Det er forresten en biblioteksbog, så det kan godt være jeg skal skynde mig lidt, så jeg bliver færdig inden den skal afleveres.
  • ‘Cirkeltegneren’ af Fred Vargas er jeg ved at høre som lydbog. Den er indlæst af Ole Rabendorf. Først syntes jeg han var lidt gammel og tør at lytte til, men jeg tror jeg har vænnet mig til ham, og jeg kan godt lide Fred Vargas 🙂
  • Jeg er også i gang med ‘Girl with a Pearl Earring’ af Tracy Chevalier, men den lider lidt under at jeg er i gang med lidt for mange bøger.
  • Så er jeg selvfølgelig i gang med ‘Politikens Babybog’ af Benedikte Hertel, men den tæller ikke rigtig.
  • Og så er der Palle Laurings ‘Danmarkshistorie’, men den er jeg gået lidt i stå med…

Gad vide om jeg har glemt nogen?

Haven


har ikke fået så meget opmærksomhed, men vi har masser af tulipaner. Desværre lige så mange mælkebøtter…





Hyggelig Påske

5 04 2010

Ikke at der er sket så meget, men Oscar er da fyldt et halvt år 🙂
Oscar ½ år
Og forårsblomsterne blomstrer 🙂
Forårsblomster
Og det har været solskin og jeg har været i romersk bad og fået massage og vi har lavet god mad (i går var det Creamy Lamb Korma med Tricolour Pilau) og så har der også været tid til en lille smule puslespil 🙂
Noahs Arc 2000 pieces 2010_04_05





Under Sneen

15 03 2010

Se hvad der gemte sig i vores have under al den sne. Hvide, gule og lilla blomster – og havenisser…

Vender billederne rigtigt nu?