Vores 2016

30 12 2016

img_20161211_134212

Kære alle

Godt nytår! Håber jeres 2017 bliver fyldt med glæde og mening og gode oplevelser.

Jeg har besluttet at skrive lidt om vores 2016. Jeg skriver det bagfra. Vi har lige holdt jul. Det blev desværre en juleferie, hvor vi skiftedes til at lægge os syge 😦

Det blev heldigvis alligevel en god jul med gode gaver, god mad og søde mennesker 🙂

I november var Oscar og jeg på AROS sammen med Fie Læsefidusen og Nadia og Maya og Lisa. Det var en god tur.

img_20161119_143639

Oscar har også spillet fodbold 2 gange om ugen i ude-fodbold-sæsonen + kampe, og har vundet flere medaljer.

5776

I Oktober holdt vi efterårsferie på Rømø og Sild sammen med Mormor, Morfar, Moster, Aslan, Noam og Daniel.

img_20161018_131413

I starten af oktober blev Oscar 7 år, og Bolette var en uge til konference i Bern. I slutningen af september var Bolette 2 uger på Sclerose-hospitalet i Ry. I starten af september spillede Oscar skolefodbold, og Mads og Bolette var til koncert med Nickelback.

I august startede Oscar i 1. klasse, og vi holdt snobrøds-arrangement på vejen.

img_20160807_144149

I juli holdt vi sommerferie i Bonbonland, Lalandia i Rødby, Knuthenborg Safaripark, Kiel, Danfoss Universe, Aarhus og Djurs Sommerland.

I juni var vi bl.a. i Labyrintia og Bolette var 2 uger på Sclerose-hospitalet i Ry.

img_20160619_130401

I maj var vi på familietur til Køln med små 30 familiemedlemmer fra 2 til 92 år.

Vi var også på Moesgård Museum og i Djurs Sommerland…

I april holdt vi 2*40-års-fødselsdag.

I marts var vi i Randers Regnskov og Leos Legeland og på Villa Vest.

I februar holdt vi vinterferie og vi var på Naturhistorisk Museum og Moesgård Museum og i Leos Legeland.

I januar havde vi en lille smule sne.

20160123_161504

Vi havde sikkert også en masse andre ting, men det kan jeg ikke huske. Det kan godt være at ‘året der gik’ er lidt for stor en mundfuld. Det kan være jeg skal prøve at skrive lidt flere indlæg næste år. Nu vil jeg bare sige godt nytår og på gensyn i 2017.

Kærlig hilsen Bolette

Advertisements




Vinterferie 

21 02 2016

Det blev en travl en af slagsen. Oscar og jeg startede lørdag med en tur i Leos Legeland sammen med Oscars fætre og mormor. Moster og morfar kom senere; de skulle nemlig lige male en bordplade. Ved eftermiddagskaffetid tog fætre og moster og bedsteforældre en tur i IKEA og købe noget af fødselsdagsgaven til Noam. Han skulle nemlig have et helt nyt værelse i fødselsdagsgave. Oscar og jeg tog hjem.

Billede af mig og Oscar og Noam og Mormor og Aslan. Fotograf Daniel.

Søndag tog Oscar og jeg til Skanderborg og besøgte Mormor og 2 fætre og spillede brætspil og legede. Bordpladen skulle lige have anden gang, og så var der vist også lige nogle andre praktiske ting. Jeg tror egentlig mest min søster og min far har holdt arbejds-ferie. Nå, men om eftermiddagen kom de 2 og Daniel også til Skanderborg, og så tog vi i biografen og så Zootropolis. Den er god 🙂

Zootropolis poster

Zootropolis

Mandag skulle Oscar til læge, fordi han har haft ondt i maven i 3 uger. Vi startede dog lige med en tur på Statsbiblioteket for at spise en croissant og se udsigten fra tårnet. I dag var Mads med 🙂 Lægen sendte os videre til Bylab og få taget en blodprøve. Det var første gang Oscar skulle have taget en rigtig blodprøve, så han var bange og han sagde av, men han var også dygtig og sad musestille. Bagefter tog vi ud på Moesgård.

Billede af Mads og Oscar, der kigger på årringe på Moesgård.

Tirsdag startede vi med en tur til Egå Marina for at planlægge vores 2*40-års-fødselsdag. Hov, vi må også hellere snart få sendt de invitationer 🙂 Bagefter havde jeg den skøre ide, at jeg da godt lige kunne tage 4 drenge med til frisør, og jeg fandt også en frisør i Silkeborg, som havde tid! Oscar var med på det, men da jeg så ville hente de 3 fætre, blev det lidt vanskeligere. De to ældste ville nemlig slet ikke klippes! Så det endte med at jeg tog Mormor og den ældste og den yngste fætter med, og det var kun Aslan og Oscar der blev klippet. Til gengæld fandt de tre drenge også en fødselsdagsgave til Noam.

Onsdag skulle de tre fætre til fotograf. Det var derfor jeg fik den skøre ide med frisøren. Mads skulle på arbejde. Oscar og jeg skulle på Naturhistorisk og se en løve blive dissekeret! Det var populært, men det lugtede!

Torsdag tog Oscar og jeg til Bryrup og besøgte de 3 fætre og mosteren; Mormor og Morfar kom også. I dag var Noams værelse blevet ryddet og malet, og så kom der nyt gulvtæppe på og møblerne blev samlet (Moster og Morfar igen). Drengene var en tur på legepladsen med Mormor og mig, og de fik besøg af et par kammerater, og de spillede Wii U, og de hoppede på trampolin og legede.

Fredag var Oscar nede og besøge Alfred fra klassen hele dagen. Jeg var i IKEA og købe de sidste ting til Noams fødselsdagsgave; og så var jeg ude og købe ind og ordnede vasketøj og lavede kedelige ting og sov en lang middagslur. Om aftenen spiste jeg sammen med Mads, og så kom Oscar hjem til Disney Sjov.

Lørdag var vi til Noams fødselsdag med boller og kage og søde mennesker og Wii spil og pizza 😅😉🙃😌 🎂 😆😊☺️ 🎮 😍😋 🐶 😄😇😜 🍕

I dag ser vi MGP 2016. Vi stemmer på nr. 8. I eftermiddag skal vi ud til Farmor og spise boller og se billeder fra Galapagos!





Arbejdstur til Portugal og ørepine igen!

4 03 2014

I sidste uge var jeg af sted til SCAPE all-staff møde i Portugal med mit arbejde, og jeg skrev endda en blog post om det. Det var mest arbejde, men også en tur på stranden og på restaurant og spise god mad 🙂

Fascinating Monument, Póvoa de Varzim.

Da jeg kom hjem lidt over midnat natten til fredag var det til en Oscar, som havde fået ondt i øret igen. Øv! Så den fredag som jeg troede skulle bruges på at sove, skulle altså bruges på at passe en syg Oscar. Heldigvis “gik der hul” allerede fredag formiddag, så Oscar fik det bedre i løbet af weekenden, og han var klar til at komme i børnehave mandag.

I sidste uge er i mellemtiden blevet for to uger siden, og der er også sket en masse andet. Blandt andet 2*familiefødselsdag og 2*fastelavn.

Oscar kom hjem fra børnehave som katte-konge fredag den 28. februar 2014.





En lille smule vinterferie

17 02 2014

I sidste uge har Oscar og jeg holdt en lille smule vinterferie mandag og onsdag, og så må vi ha’ noget ferie til gode til en anden gang 😉

Mandag besøgte vi Zigzag om formiddagen, og så var vi i Ikea om eftermiddagen. Zigzag? Zigzag er en god veninde. Oscar er også glad for hende. Det er ham der kalder hende Zigzag. Han er vist nok Zigzag 2. Jeg tror også godt hun kan lide Oscar. De kan I hvert fald få hinanden til at grine – og alle os andre 🙂

I Ikea købte vi et tegne-bord og en stol til og en hunde-hale-knage, som vi ikke har fået hængt op endnu. Og så spiste vi billig aftensmad.

Tirsdag var vi i børnehave og på arbejde.

Onsdag tog vi ud og besøgte Moster Pernille og Fætter Aslan, som også havde vinterferie. Det regnede, da vi kørte derud og det regnede, da vi kørte hjem, men der imellem var der en time med dejlig solskinsvejr, så vi var en tur på legepladsen 🙂

Pernille, Oscar og Aslan på legepladsen i solskin

Pernille, Oscar og Aslan på legepladsen i solskin


Og der er flere billeder i det her Google+ album.

Torsdag og fredag stod på børnehave og arbejde igen. Lørdag var fantastisk hygge-dag for både børn og voksne med hjemmelavede chokolader og ungarsk aftensmad og rigtigt godt selskab: Vores helt egen Serviet-union. Og så tog jeg til Porto søndag for at arbejde – mere om det senere…





Så gik der tid med det

9 02 2014

Sidste weekend: Et sørøverskib, en raket, noget vasketøj og en masse lego

Oscar brugte starten af sidste uge på at ligge syg. Fredag var han af sted i børnehave igen (kort dag) og så har han ellers brugt weekenden til at komme ovenpå igen. Det vil sige at vi faktisk mest har slappet af. Set lidt fjernsyn (mest Tom og Jerry), spillet lidt iPad, lavet lidt mere (1½) af vores “kreativ julekalender projekter” og så har vi skilt lego ad og samlet lego…

Måske skulle jeg finde nogen billeder…

Oscar bygger Lego

Skil Lego robot ad; byg Lego bil! 1. februar 2014.


Sørøverskib

Sørøverskib fra Shanes julekalender 2012, bygget 2. februar 2014.

Jeg har også en video af en Oscar, der sidder og maler, men jeg tror lige den skal klippes lidt kortere…

Hverdage Uge 6

Jeg tror den her uge lignede de fleste… Eller det vil sige Oscar gik i børnehave, og Mads og jeg gik på arbejde, men udover det så havde jeg faktisk også lidt travlt. Oscar og jeg var til musik mandag, og det var rigtigt godt, og så var vi forbi fiskemanden og hente fiskefileter på vej hjem, og det var også godt. Tirsdag var jeg til yoga. Det var dejligt; det havde jeg savnet. Onsdag havde jeg besøg af en vvs-mand. Ikke videre interessant. Torsdag var jeg til træning, og så var jeg i Skanderborg og spise frokost med min mor og min søster på Sørens, hvilket var alletiders 🙂

Denne Weekend: Morfar, Mormor, Teater og Farmor og Niels

Fredag blev Oscar hentet af sin morfar og mormor, så hans mor (det er mig) kunne have veninde-besøg og hygge og drikke rødvin. Og det var rigtigt hyggeligt. Det var nogle veninder jeg ikke havde set længe, men som jeg til gengæld har en lang historie med, så det var rart at blive opdateret 🙂 Lørdag morgen hentede jeg rundstykker og tog med til Morfar og Mormor og Oscar og så hyggede vi over rundstykkerne og var en tur på legepladsen. Om eftermiddagen var vi i teateret og se Ret Tit Borte Tit. Det var i musikhuset, og det var første gang Oscar var i teateret, og det var rigtig godt. Vi gik også lige forbi Filuren, og jeg har lige tjekket deres web site. Det kunne godt være at Oscar og jeg skal til og noget mere i teateret 🙂 Søndag var Oscar ude og besøge Farmor og Niels, og Mads og jeg var også inviteret derud og spise, så det har været en rigtigt hyggelig dag.





Mus, Farmor, Randers Regnskov, Ørepine

30 01 2014

Weekenden startede godt. Oscar og jeg hyggede og lavede en mus:

Kreativ Mus

Mus fra Shanes julekalender 2012. Vores udgave er fra januar 2014.


Om eftermiddagen tog Oscar ud og besøgte Farmor – altid et hit 🙂 , og jeg fik lov at besøge en veninde og drikke kaffe (hm, gad vide hvad Mads lavede med huset helt for sig selv 😉 ).
Søndag tog vi i Randers Regnskov og købte vores årskort! Oscar fik lov at ae en konge-kobra og en konge-snog og holdt en hvæser-kakerlak, og havde det sjovt:
Oscar og Far

Oscar og Far venter på “Fremvisning af eksotiske dyr” i Randers Regnskov.


Men han havde snakket om ørepine før vi tog i Regnskoven, og da vi kom hjem igen, havde vi desværre en syg dreng 😦
Det var en hård eftermiddag. Det gjorde hele tiden ondt, og så gik der hul, og så løb det hele tiden med væske og puds fra øret. Det var også en hård aften og en hård nat – faktisk gange 2. Det gjorde så ondt, og Oscar græd og græd. Det var meget, meget svært at sove, og vi nåede at snakke med vagtlæge både natten til mandag og natten til tirsdag, og med egen læge mandag og tirsdag. Tirsdag fik han penicillin, og så sov han faktisk nogenlunde med kun få afbrydelser natten til onsdag, og fik det bedre i løbet af onsdag. Han fik lov til også at blive hjemme i dag, men i morgen synes jeg det må være på tide at komme i børnehave igen





Sørøver Annika

27 01 2014

Jeg synes altså at hun (han) fortjener en blog post, blandt andet inspireret af de her Guldkorn 2013 på Ellens og Karens blog og så af mine dårlige hukommelse, som jeg lige nu synes bliver dårligere og derfor inspirerer mig til at skrive dagbog – eller i hvert fald skrive lidt mere ned, bare en gang imellem…
Det er et par uger siden. Oscar skulle sove, men han fortalte historier, og han snakkede og snakkede, og jeg hørte vist ikke rigtig efter, men så må man jo bare råbe lidt højere:

Moar, ham der Sørøver Annika, ham kan du da godt huske!

Mor indrømmer at hende kan hun vist ikke lige huske.

Jo mor, ham superhelten

???

Ham med det store skjold!

Nååå, du mener Kaptajn Amerika.

Ja, ham!

Jeg synes bare det var helt vildt sødt, at ‘kaptajn’ var blevet til ‘sørøver’ og ‘Amerika’ var blevet til ‘Annika’. Siden har vi jo vidst hvem Sørøver Annika er, og så har mor og far nok også prøvet at hjælpe med et “Ja, Kaptajn Amerika” når talen faldt på Sørøver Annika. Så da jeg i forgårs kom til at sige Sørøver Annika, protesterede Oscar:

Mor, han hedder altså Kaptajn Amerika!